Kvik og lærenem
Havaneserens fortid som optrædende på markeder og i cirkus fornægter sig ikke. Det er en meget intelligent og lærenem hund, der gerne vil være midtpunkt og elsker at være med, hvor der sker noget.I havaneseren har du en arbejdsivrig hund, der gerne vil have opgaver af en eller anden slags. Hvis dit behov er en hund, der trives bedst med bare at sidde i sofaen, er det synd at vælge en havaneser. Den skal have nogen på opleveren – mens motionsbehovet imidlertid ikke er så stort.
Det er ingen sag at opdrage en havaneser
Det er ikke bare i forhold til at lære kunster og tricks, havaneseren er nem. I forhold til de andre racer, jeg har haft, er den meget nem at opdrage med hensyn til de almindelige hverdagsting. Den er gennem sin altid nærværende nysgerrighed meget nem at have med at gøre.Tingene sidder hurtigt og godt fast og den løser gerne opgaverne som den bliver sat til.
Helt fra hvalp af er det en hund, der hviler i sig selv, og du hører stort set ikke om hvalpe, der f.eks. bider i ting. Du skal ikke råbe og skrige af en havaneser eller ruske den. Det vil den blive dybt ulykkelig over; den vil ikke forstå, hvorfor du er så hård. Et bestemt tonefald er nok. Jeg siger aldrig andet end NEJ når Gabbie gør noget hun ikke må. Skal den motiveres til noget, når du meget langt med en godbid.
Med sit åbne væsen og sin uimodståelig charme vinder den på et øjeblik ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver familie.
Den er usædvanlig morsom og kammeratlig, derfor er den også at anbefale familier med børn. Skønt dværghund er den af karakter og kondition klar til at deltage i enhver legekamp.
Familie-hund
Elsker tæt kontakt
En havaneser er alle tiders familiehund. Den er meget blid og kærlig, hvilket kombineret med dens enorme glæde ved at lege bevirker, at den også er rigtig god at have sammen med børn. Det er en hund, der knytter sig meget til familien, og den går rundt i rumpen på dem, den holder af. At være nær familien er et must for havaneseren; andet gør den ulykkelig. Også i forhold til fremmede er den kontaktsøgende. Den fortæller ofte, når der kommer nogen, men falder hurtigt til ro igen. Og så virker det som om, den altid tror, gæsterne kommer til ære for den. Den er meget frimodig, har selvtilliden i orden, er glad og udadvendt – og lader sig meget gerne nusse og klappe. Det kan den faktisk ikke få nok af. Havaneseren er en hund, du har meget tæt inde på livet – både fysisk og psykisk. Dens behov for at være nær sin flok gør også, at det ikke er en hund, der strejfer.
I forhold til andre hunde er havaneseren ret nem at have. Der er dog lidt racist i havaneseren, der synes bedst om artsfæller og typisk ignorerer den hunde af andre racer, med mindre den kender dem. Når vi går tur, går den gerne en stor bue uden om hunde den ikke kender. Den hverken gør eller markerer sig. Den ignorerer dem blot.
Havanaisen har et yderst godt bevægeapparat og "jogger" eller spadserer gerne en dejlig lang tur, hvis Du vil have en lille god ven med på turen. Skulle det være en hyggestund ved TV'et deltager hunden også gerne.
Allergivenlig
Tåles af mange allergikere
Selvom havaneseren er en pelshund, er den rimelig overkommelig at passe. Den fælder ikke, og eftersom den ingen underuld har, filtrer den ikke så nemt. At den ikke har underuld bevirker for øvrigt, at mange allergikere tåler den.
At holde havaneserens pels kræver max. en halv time to gange om ugen. Den skal børstes, men bortset fra poterne er der ingen klipning. Den foretrukne pelsvariant er den let bølgede, som også er nemmest at holde. Udover den bølgede forekommer pelsen i en glat og en krøllet version.
Der er nogle der vælger at klippe havnaniserne, men det er helt et temperemant spørgsmål.
Historie
Bichon havanais – eller havaneseren som de fleste kalder racen – stammer fra landene omkring Middelhavet. Der blev den blandt andet brugt til optræden på markedspladser og i cirkus. I 1700-tallet bragte sømænd den lille hund med til Cuba, der i dag figurerer på racestandarden som racens hjemland. De har sikkert haft hundene med på skibene for underholdningens skyld, men man ved også, at de brugte dem som gaver til cubanerne. Efterhånden kom der flere og flere havanesere til Cuba, og på et tidspunkt forsvandt racen helt fra Europa.
Blandt cubanerne var det prestigefyldt af eje en havaneser, og mange af sukkerbaronerne holdt de små hunde. Men de var ikke bare til selskab og pynt; de blev brugt til at drive farmenes kvæg og høns. Faktisk er havaneserens hyrdeinstinkt bevaret den dag i dag, og det er helt klar en hund, der har det bedst, når den kan holde hele sin flok omkring sig.
Fra Cuba til USA
I 1970’erne, da der blev uro på Cuba, og adelen måtte fortrække, blev der efterladt masser af Havanesere, og de endte som gadehunde. Dermed blev der blandet alle mulige andre hunde ind i racen. Men to familier, der rejste til USA, medbragte deres hunde. En amerikansk dame ved navn Dorothy Goodale fik havanesere fra disse to familier, og hun startede seriøst opdræt og stambogsføring.
Omkring 1980 blev de første havanesere eksporteret fra USA til Europa, nærmere bestemt Tyskland. I 1985 kom de første havanesere til Danmark. I de første mange år var der ikke mange Havanaiser i Danmark, men indenfor de sidste år er der kommet flere til, og det er gået stærkere og stærkere. Sidste år registrerede DKK omkring 200 hvalpe. Særligt de sidste par år er det eksploderet med en enorm efterspørgsel på hvalpe.
Copyright © All Rights Reserved